Skip to main content

Line of sight

Hvad er line of sight?

Line of sight er den direkte linie gennem landskabet fra den ene antenne til den anden antenne. Her er et billede der vise forbindelsen mellem StoreHus i Avedøre og WTC bygningen i Ballerup.

718188982_10162339936131386_7647937023910900594_n.jpg

For at få en god forbindelse, så skal der helst ikke være metal og vand og jord i vejen - samt i nærheden af line of sight. Dette billede viser, hvordan line of sight går gennem en skov, og at træerne er i vejen, også selv om de er lidt nedenunder den direkte linie:

716910915_10162339951271386_2858923064913935786_n.jpg

Det meste af det lilla område bør være uden forhindringer, for at forbindelsen er god.

 

Meshcore app funktion

Meshcore app har indbygget funktion til at analysere line-of-sight. Det viser i 2 dimensioner, hvordan landskabet former sig mellem to punkter:

XNakLtQ2fTWV0I5l-embedded-image-igwtztzd.jpeg

X-aksen er afstand i kilometer, og Y-aksen er højden over havet i meter. De buede linier er jordens krumning, for jorden er rund, og på disse afstande betyder det noget.

Bemærk, at visualiseringen inde i app'en er 2-dimensional, og derfor kun viser højdekurver i den direkte linie mellem to punkter, og ikke viser forhindringer der står til venstre eller til højre for synlinien. Man skal derfor selv tænke lidt 3-dimensionalt når man ser på højdekurverne.