Skip to main content

Regionsopsætning

Om vejledningen

Denne vejledning repræsenterer konklusionen fra dette online møde.

I følgende vejledning bruges ordene "scope" og "region" om præcist det samme.

Grundkonfiguration

Denne grundkonfiguration bør alle repeatere have indbygget.

Den er baseret på postnumre, fordi:

  • Det er supernem at forklare, for man skal kun kende postnummeret som repeateren står i.
  • Det giver regioner af forskellig størrelse. Ikke alle brugere har samme behov.

Hvis dit postnummer er 2750, så sæt følgende 7 regioner op:

signal-2026-09-06-09-59-28-839_002.jpg     signal-2026-09-06-09-57-51-342_002.jpg

Forklaring

Mange repeatere blokerer for beskeder, som ikke har region, og hvor hop count er større end f.eks. 8. Hvis du vil sende over et større eller mindre geografisk område, så brug regioner.

Region/scope Område Formål
(ingen) Nærområdet hvor du sender fra Public kanalen.
Denne kan sende i alle retninger, også over landegrænser, men forvent ikke mere end 8 hop rækkevidde.
europe Europa
Bruges af nogle lande til lang-distance international trafik, f.eks. Tyskland.
eu Europa
Bruges af nogle lande til lang-distance international trafik, f.eks. Sverige.
dk Danmark
Send længere end 8 hops indenfor Danmarks grænser.
dk2 2000-2999 postnumrene
Hvis sender og modtager kan forbindes med dk2, så brug dk2 i stedet for dk, så beskeder ikke spredes over hele Danmark.
dk27 2700-2799 postnumrene
Hvis sender og modtager kan forbindes med dk27, så brug dk27 i stedet for dk2, så beskeder holdes indenfor et begrænset geografisk område.
dk275

2750-2759 postnumrene

Ikke altid relevant, hvis der kun er 1 postnummer i talrækken. Men det er god stil at tage den med.

Kanaler for et lokalområde kan få meget høj leveringssikkerhed ved at bruge små regioner, der fremføres uafhængigt af trafik i større regioner.

dk2750 Postnummer 2750

Test og lokalt beredskab.

Lav evt. en #dk2750 kanal med dk2750 region, så er det nemt for udefrakommende at finde lokale brugere.


Lokalt beredskab kræver kanaler med meget høj leveringssikkerhed for beskeder, også hvis alle brugerne går online samtidigt.

Postnummer kort

Her er der et godt kort over postnumre:

https://ddrnet.dk/images/radiolink/postnummerkort-download.pdf

Dette kort viser bare de første to cifre:

https://da.wikipedia.org/wiki/Postnumre_i_Danmark#/media/Fil:2_digit_postcode_danmark.png

Andre regioner

Lokalt kan man aftale andre regioner. Find nogle af dem der har andre repeatere i lokalområdet, og sørg for at du får de regioner med, som er aftalt i det lokalområde.

Aftalte regioner

Nogle områder har aftalte regioner, som lægges oveni grundkonfigurationen. Her er nogle af de større regioner som er aftalt.

Din repeater placering

Region

København

dk-kbh

Østjylland

dk-oj

Region Midtjylland

dk-mdj

Fyn

dk-fyn

3-kants området

dk-3kant

Nogle områder bruger derudover meshguide.dk til at indtegne aftalte regioner, andre gør ikke - så spørg din nabo, hvad der giver mening netop der hvor du bor.

Naboregioner

Hvis du er tæt på en nabo-region, f.eks. bor på Langeland med udsigt til Nakskov på Lolland, så overvej også at have nogle af nabo-områdets regioner med. Om det giver mening eller ej, kommer an på lokale forhold, og om din repeater er med til at forbinde naboens repeatere og klienter. Her er et par eksempler

Din repeater placering

Region

Forklaring

Langs kysten mod Sverige

se

se12

En del svensk trafik er afhængig af danske repeatere for at kommunikere fra f.eks. Malmø til Kullen, så ved at inkludere disse regioner hjælper vi Sverige.

Tæt på Tyskland

de

de-nord

Hvis du bare vil sende over grænsen til Tyskland, så brug "europe" eller send uden regioner - men hvis din repeater er med til at hjælpe tyskerne skabe forbindelse internet med hinanden, så tage disse regioner med.

CLI

Hvis du bruger CLI (command line interface) med Meshcore 1.16 eller nyere, så kan du kopiere listen her og sætte eget postnummer ind:

region def europe eu
region def dk dk6 dk60 dk605 dk6051
region def dk dk-3kant
region save

Læs gerne CLI dokumentationen, hvis du vil vide, hvordan CLI virker.

Undtagelser

Meget små regioner

Du kan overveje at lave særlige lokale regioner, hvis:

  1. Beskeder kun vidersendes af egne repeatere:
    1. En skole eller firma med intern kommunikation på matriklen.
    2. Midlertidige repeatere på et større event (Roskilde Festival, Landslejr eller lign.)
    3. Et skib til kommunikation internt på skibet
      (f.eks. hvis arbejdsradioerne ikke må bruges til private formål).
  2. Din repeater ikke skal videresende andet end dine beskeder, f.eks. til testformål.

Mere end 10 naboer

Hvis din repeater har mere end 10 naboer, så bør du starte en dialog med nærliggende Meshcore repeater ejere, og høre hvad der giver mest mening.

Langtrækkende repeatere

Repeatere der når rigtig langt og udgør en hovedfærdselsåre for langtrækkende trafik, bør overveje at droppe de mindste regioner, sådan at:

  1. Lokal aktivitet ikke bliver sendt til repeatere langt væk
  2. Lokal aktivitet ikke bliver får gennemgående langtrækkende trafik til at blive bortprioriteret.

Hvis repeateren samtidigt er vigtig lokalt, så overvej at sætte 2 repeatere op på stedet, en til gennemgående trafik, og en til lokal trafik. En repeater må kun sende 10% af tiden, så der er ikke noget problem i at have 2 repeatere tæt på hinanden.

Særlige repeater til lokal trafik

Hvis du ønsker meget høj pålidelighed på lokal trafik, så kan du sætte en separat repeater op, som kun tager sig af lokal trafik.