Regionsopsætning
Denne vejledning repræsenterer konklusionen fra dette link.
Grundkonfiguration
Denne grundkonfiguration bør alle repeatere have indbygget.
Hvis dit postnummer er 2750, så sæt følgende regioner op:
europe
eu
dk
dk2
dk27
dk275
dk2750
Forklaring
Ved at bruge region kan du sende flere hop, end hvis du ikke bruger regioner i din klient.
| Region/scope |
Mange repeatere i Tyskland har ikke scope. eu International trafik bl.a. til Sverige
Kan hjælpe med at komme længere end hvis man sender uden region, når man sender til Sverige eller Norge eller Bornholm. dk
rækkevidden er stærkt begrænset af trafikmængden, men regionen hjælper med at komme længere end hvis man sender uden region. dk2 2000-2999 postnumrene
Pålidelighed og rækkevidden er begrænset af trafikmængden på de travleste repeatere i lokalområdet. dk27 2700-2799 postnumrene
Ved korrekt opsatte repeatere
burde næsten alle beskeder nå frem. dk275
2750-2759 postnumrene
Ikke altid relevant, hvis der kun er 1 postnummer.
Men det er god stil at tage denne med.
Ved korrekt opsatte repeatere
burde alle beskeder nå frem.
Ved korrekt opsatte repeatere
burde alle beskeder nå frem.
Når alle repeatere har grundkonfigurationen, så har vi et netværk, der virker.
Derefter kan brugerne vælge den region, der passer til deres chat-kanal. Hvis f.eks. man vil kommunikere fra Nyborg til Korsør, så anvendes regionen "dk". Hvis man derimod vil kommunikere fra Korsør til Slagelse, så kan man bruge både "dk" og "dk4".
Postnummer kort
Her er der et godt kort over postnumre:
https://ddrnet.dk/images/radiolink/postnummerkort-download.pdf
Dette kort viser bare de første to cifre:
https://da.wikipedia.org/wiki/Postnumre_i_Danmark#/media/Fil:2_digit_postcode_danmark.png
Andre regioner
Lokalt kan man aftale andre regioner. Find nogle af dem der har andre repeatere i lokalområdet, og sørg for at du får de regioner med, som er aftalt i det lokalområde.
Aftalte regioner
Nogle områder har aftalte regioner, som lægges oveni grundkonfigurationen. Her er nogle af de større regioner som er aftalt.
|
Din repeater placering |
Region |
|
København |
dk-kbh |
|
Østjylland |
dk-oj |
|
Region Midtjylland |
dk-mdj |
|
Fyn |
dk-fyn |
|
3-kants området |
dk-3kant |
Nogle områder bruger derudover meshguide.dk til at indtegne aftalte regioner, andre gør ikke - så spørg din nabo, hvad der giver mening netop der hvor du bor.
Naboregioner
Hvis du er tæt på en nabo-region, f.eks. bor på Langeland med udsigt til Nakskov på Lolland, så overvej også at have nogle af nabo-områdets regioner med. Om det giver mening eller ej, kommer an på lokale forhold, og om din repeater er med til at forbinde naboens repeatere og klienter. Her er et par eksempler
|
Din repeater placering |
Region |
Forklaring |
|
Langs kysten mod Sverige |
se se12 |
En del svensk trafik er afhængig af danske repeatere for at kommunikere fra f.eks. Malmø til Kullen, så ved at inkludere disse regioner hjælper vi Sverige. |
|
Tæt på Tyskland |
de de-nord |
Hvis du bare vil sende over grænsen til Tyskland, så brug "europe" eller send uden regioner - men hvis din repeater er med til at hjælpe tyskerne skabe forbindelse internet med hinanden, så tage disse regioner med. |
Mindre regioner
Du kan overveje at lave særlige lokale regioner, hvis:
- Hvis repeaterens postnummer dækker over flere separate fællesskaber der bør have hver sin region.
- Repeateren er på et skib som bruger meshcore til kommunikation internt på skibet
(f.eks. hvis arbejdsradioerne ikke må bruges til private formål). - Repeateren tilhører en skole eller firma, som har intern kommunikation.
- Repeateren dækker en spejderlejr eller lign., sådan at jeres interne trafik ikke hopper ud på områdets faste repeatere.
- Du ønsker en region der kun håndteres af dine personlige repeatere.
CLI
Hvis du bruger CLI (command line interface) med Meshcore 1.16 eller nyere, så kan du kopiere listen her og sætte eget postnummer ind:
region def europe eu dk dk6 dk60 dk605 dk6051
region save
Eksempel
Denne repeater står i 3400 Hillerød i Nordsjælland:
her bliver dk3400 brugt til al kommunikation indenfor Hillerød by, og dk3 bruges når der kommunikeres på lidt større afstande. Når der sendes til Sverige bruges eu regionen, fordi regionsfri kommunikation er begrænset til 8 hop - og til resten af Danmark bruges dk regionen.
Undtagelser
Der er altid undtagelser. Hvis din repeater har mere end 10 naboer, eller du tænker på andre særlige behov, så bør du starte en dialog med andre Meshcore repeater ejere, og høre hvad der giver mest mening.
Eksempler:
- Repeatere til håndtering af lokal intern kommunikation som ikke nødvendigvis behøver landsdækkende kommunikation, kan undlade fx europe, eu, dk regionerne. F.eks. kan man sætte en repeater op i et firma som udelukkende håndterer firma-intern kommunikation. Det øger pålideligheden af netværket.
- Repeatere der når rigtig langt og har f.eks. 40 naborepeatere over et stort geografisk område, kan overveje at droppe de mindste regioner, så lokal aktivitet ikke bliver sendt til repeatere langt væk.
- Hvis du ønsker meget høj pålidelighed på lokal trafik, så kan du sætte en separat repeater op, som kun tager sig af lokal trafik, f.eks. indenfor eget postnummer - og så have en anden repeater der er forbundet ud af eget område. Den lokale repeater vil så have meget lavt trafikniveau, og vil altid være klar til at skabe forbindelse lokalt, uanset om der skulle komme store mængder trafik på den anden repeater. Alle repeatere sender kun 10% af tiden, så derfor kan to repeatere godt fungere sammen samme sted.
