Regionsopsætning
Denne vejledning repræsenterer konklusionen fra dette link.
Grundkonfiguration
Denne grundkonfiguration bør alle repeatere have indbygget.
Hvis dit postnummer er 2750, så sæt følgende regioner op:
europe
eu
dk
dk2
dk27
dk275
dk2750
Dette hjælper brugerne til at:
- Kunne kommunikere langt:
- Med europe kan man sende langt, også over grænsen til fx Tyskland
- Med eu kan man sende langt, også over grænsen til fx Sverige
- Med dk kan man sende langt i Danmark
- Kunne understøtte at lokal trafik holdes lokalt,
F.eks. at en test eller kommunikation mellem to Meshcore klienter i samme by ikke spreder sig udover et større område.
Når alle repeatere har grundkonfigurationen, så virker det, og så er det op til brugerne at tilvælge/fravælge det, der passer til dem.
Tyskerne bruger "europe", og mest trafik til/fra Sverige bruger "eu".
Postnummer kort
Her er der et godt kort over postnumre:
https://ddrnet.dk/images/radiolink/postnummerkort-download.pdf
Dette kort viser bare de første to cifre:
https://da.wikipedia.org/wiki/Postnumre_i_Danmark#/media/Fil:2_digit_postcode_danmark.png
Andre regioner
Lokalt kan man aftale andre regioner. Find nogle af dem der har andre repeatere i lokalområdet, og sørg for at du får de regioner med, som er aftalt i det lokalområde.
Aftalte regioner
Nogle områder har aftalte regioner, som lægges oveni grundkonfigurationen. Her er nogle af de større regioner som er aftalt.
|
Din repeater placering |
Region |
|
København |
dk-kbh |
|
Østjylland |
dk-oj |
|
Region Midtjylland |
dk-mdj |
|
Fyn |
dk-fyn |
|
3-kants området |
dk-3kant |
Nogle områder bruger derudover meshguide.dk til at indtegne aftalte regioner, andre gør ikke - så spørg din nabo, hvad der giver mening netop der hvor du bor.
Naboregioner
Hvis du er tæt på en nabo-region, f.eks. bor på Langeland med udsigt til Nakskov på Lolland, så overvej også at have nogle af nabo-områdets regioner med. Om det giver mening eller ej, kommer an på lokale forhold, og om din repeater er med til at forbinde naboens repeatere og klienter. Her er et par eksempler
|
Din repeater placering |
Region |
Forklaring |
|
Langs kysten mod Sverige |
se se12 |
En del svensk trafik er afhængig af danske repeatere for at kommunikere fra f.eks. Malmø til Kullen, så ved at inkludere disse regioner hjælper vi Sverige. |
|
Tæt på Tyskland, hvis din repeater kan skabe forbindelse mellem steder i Tyskland. |
de de-nord |
Hvis du bare vil sende over grænsen til Tyskland, så brug "europe" - men hvis din repeater er med til at hjælpe tyskerne skabe forbindelse internet med hinanden, så tage disse regioner med. |
Mindre regioner
Du kan overveje at lave særlige lokale regioner, hvis:
- Hvis repeaterens postnummer dækker over flere separate fællesskaber der bør have hver sin region.
- Repeateren er på et skib som bruger meshcore til kommunikation internt på skibet
(f.eks. hvis arbejdsradioerne ikke må bruges til private formål). - Repeateren tilhører en skole eller firma, som har intern kommunikation.
- Repeateren dækker en spejderlejr eller lign., sådan at jeres interne trafik ikke hopper ud på områdets faste repeatere.
- Du ønsker en region der kun håndteres af dine personlige repeatere.
CLI
Hvis du bruger CLI (command line interface) med Meshcore 1.16 eller nyere, så kan du kopiere listen her og sætte eget postnummer ind:
region def europe eu dk dk6 dk60 dk605 dk6051
region save
Eksempel
Denne repeater står i 3400 Hillerød i Nordsjælland:
her bliver dk3400 brugt til al kommunikation indenfor Hillerød by, og dk3 bruges når der kommunikeres på lidt større afstande. Når der sendes til Sverige bruges eu regionen, fordi regionsfri kommunikation er begrænset til 8 hop - og til resten af Danmark bruges dk regionen.
Undtagelser
Der er altid undtagelser. Hvis din repeater har mere end 10 naboer, eller du tænker på andre særlige behov, så bør du starte en dialog med andre Meshcore repeater ejere, og høre hvad der giver mest mening.
Eksempler:
- Repeatere til håndtering af lokal intern kommunikation som ikke nødvendigvis behøver landsdækkende kommunikation, kan undlade fx europe, eu, dk regionerne. F.eks. kan man sætte en repeater op i et firma som udelukkende håndterer firma-intern kommunikation. Det øger pålideligheden af netværket.
- Repeatere der når rigtig langt og har f.eks. 40 naborepeatere over et stort geografisk område, kan overveje at droppe de mindste regioner, så lokal aktivitet ikke bliver sendt til repeatere langt væk.
- Hvis du ønsker meget høj pålidelighed på lokal trafik, så kan du sætte en separat repeater op, som kun tager sig af lokal trafik, f.eks. indenfor eget postnummer - og så have en anden repeater der er forbundet ud af eget område. Den lokale repeater vil så have meget lavt trafikniveau, og vil altid være klar til at skabe forbindelse lokalt, uanset om der skulle komme store mængder trafik på den anden repeater. Alle repeatere sender kun 10% af tiden, så derfor kan to repeatere godt fungere sammen samme sted.
